Inden de to første kvartfinaler i French Open i tennis

De to første kvartfinaler i dag i Paris, men først skal vi selvfølgelig tale om det, der skete i går.

Hvor det er svært ikke at begynde med det, der er friskest i hukommelsen. Sinners totale overkørsel af Rublev. Uden at Rublev var dårlig. Man siger måske lidt for tit, at det var noget af det vildeste, man har set. Jeg har set det før. Men der er ikke mange spillere, man har set være oppe på det niveau. Og så vil jeg gerne tilføje, at Sinner så cirka sådan ud i Rom også. Dengang endte det med, at han virkede temmelig lille i finalen mod Alcaraz og bare tabte. Men et eller andet sted tror jeg, at den her type præstationer bringer Sinner tættere på at kunne præstere så godt mod Alcaraz også. Han vænner sig til at holde det her niveau. Mens Alcaraz hele tiden skal finde det frem ud af det blå, når han møder Sinner. Jeg tror, Sinners model er mere holdbar på sigt, men det kan ikke nægtes, at Alcaraz’ model har fungeret bedre indtil nu.

Som sagt, det er ikke helt unikt, at nogen kan spille så godt mod den type modstander, som Sinner gjorde i går aftes, men det, jeg synes er lidt unikt, er, hvordan han kan spille så godt og samtidig se så rolig og stabil ud. Han holder ligesom maksimal længde og tryk og slår benhårde vindere. Men det ser ikke ud som om, han gør det. Det ser ud som om, det der er hans standardslag og at alt er fuldt under kontrol. Når andre spillere har spillet på det niveau, har det oftest set ud som om: “nå ja, i dag fungerer alt – vi må se i morgen.” Med Sinner føles det som om, han har lært at spille på det her niveau uden at det er noget særligt.

Nu bliver det næsten lidt hånligt, men skal vi sammenligne med Djokovic? Han slog Norrie let som ingenting, men han så jo ikke ud som Sinner ligefrem. Jeg synes dog, at Djokovic ser ud til at være i bedre form end længe i den her turnering. Og jeg tror bestemt, at han kunne trække enten Sinner eller Alcaraz ned i skidtet og slå dem i en vigtig kamp. Men det er bare at sige det, som det er. Djokovics måde at spille på og alt det der. Jeg ville ikke kalde det oldtidens tennis, men spillet udvikler sig hele tiden og Djokovic har aldrig set ud som Sinner gjorde i går. Så er det forskellige måder at spille på og alt det, men lad os sige det sådan her: Jeg tror, at Federer og Nadal skal være lidt glade for, at de stoppede for nogle år siden, for Djokovic får her mod slutningen af sin karriere opleve det niveau, de andre er steget til. Og han vil dermed måske ikke ærligt kunne sidde i gyngestolen og påstå, at han var bedre i sin tid. For han kommer til at mærke det nye. Som han nok ikke ville have kunnet håndtere, selv da han var bedst.

Nu har vi talt en del om i går. Men vi har endnu ikke talt om Bublik. Det kan skyldes, at jeg ikke rigtig holder med Bublik, så jeg vil nok ikke være så god til at skrive om hans overraskelse mod Draper. Ikke på den måde folk gerne vil læse det i hvert fald. Så jeg kører bare min version, som altid.

Bublik har utrolige spillemæssige egenskaber. Han har en serv, som – hvis han vil – er blandt de bedste. Hvis han servede lidt klogere, ville han bestemt være en af de stærkeste servere af dem alle.

Bublik har masser af boldtalent. Og han har teknik til at kunne være rigtig god i spillet. Hvis han var lidt klogere i spillet, havde han været fuldt brugbar der. Man kunne sammenligne lidt med Zverev. En stor fyr, som server rigtig godt, men som også har et rigtig godt grundspil.

Han har personlighed, Bublik. Han har formentlig også lidt problemer med sin egen personlighed, for han ved ikke rigtigt, hvordan han skal være. Hvilket gør, at han er på en måde, som han tror, folk gerne vil have, han skal være i hver enkelt situation, og det bliver ofte meget. Som efter kampen, hvor han holdt en slags tale til publikum, hvor han slog fast, at dette var hans største øjeblik nogensinde. Hvor i hvert fald jeg kan overveje, at hvis det nu er så vigtigt for ham at vinde tenniskampe – hvorfor prøver han så ikke lidt mere til hverdag? Lidt mærkeligt.

Jeg har lidt svært ved at holde af Bublik. Sådan er det.

Draper er en af de spillere, jeg har sværest ved at læse.

Grundlæggende synes jeg ikke, det er så mærkeligt, at han taber sådan nogle kampe, for han er ligesom ikke nogen superspiller for at være top-10 i verden. Samtidig har han bestemt bakket sin rangering op med resultater på det seneste. Han vil sandsynligvis være nummer fire i verden på mandag. Hvilket i sig selv er ret vildt. Men det hører måske ikke til her.

Kæmpe overraskelse fra Bublik, og jeg kan ikke sige andet, end at jeg blev imponeret af hans servespil til sidst, hvor han reddede Drapers breakbolde, som ville have givet 5-5 i fjerde sæt, og hvis han havde taget en af dem, havde han nok vendt kampen – men Bublik fik serverne ind, og Draper fik ikke rigtigt chancen på nogen af dem.

Griekspoor gav op mod Zverev. Jeg nåede ikke engang at tænde for kampen, før den var slut, så den har jeg i hvert fald intet at sige om.

Hvilket bringer os frem til dagens to indledende kvartfinaler. I morgen bliver det Sinner-Bublik og Zverev-Djokovic.

15:00 Musetti-Tiafoe

Det er Europa mod USA i dag, og jeg tror, det bliver bøvlet for amerikanerne, men to amerikanere i kvartfinalen i French Open – det er et stærkt resultat for dem.

3-2 til Tiafoe i indbyrdes opgør her, og det kan jeg godt forstå. Rigtig dårligt for Musetti at møde en så rodet spiller, hvor der ikke bliver nogen rigtige dueller. Tiafoe har faktisk endda slået Musetti på grus, selvom det var på challengertouren i 2020. Men deres eneste møde på grus på ATP-touren var en tresætter i Rom 2023.

Man kan se det her fra to vinkler.

Lodtrækningen er grundlæggende, niveau­mæssigt, rigtig god for Musetti. At møde Tiafoe i en kvartfinale i en slam er godt til at begynde med. At gøre det i en slam på grus – så begynder det at blive rigtig godt.

Men spillestilsmæssigt, der er det slet ikke godt for Musetti, og jeg synes, der er en advarselslampe her. Musetti er en af de bedste spillere bag Alcaraz og Sinner nu, men han er lidt afhængig af at få lov til at spille noget, der minder om den tennis, han gerne vil spille. Ellers er han ikke lige så god, og der er en chance for, at Tiafoe kan få niveauet i kampen langt ned, og det er ikke godt for Musetti, for i rod-tennis er han ikke noget geni. Derimod er Tiafoe rigtig skarp dér.

Nu lyder det, som om jeg tror, Tiafoe vinder. Det gør jeg ikke, men jeg synes, chancen for overraskelse er stor, i forhold til hvor umuligt det burde være, at en som Tiafoe slår Musetti på grus.

20:15 Alcaraz-Paul

Meget lig hinanden, dagens kvartfinaler. En spiller, som er helt overlegen, men samtidig ting, der gør, at udfaldet ikke er så selvfølgeligt, som det burde være.

Her, Paul er middelmådig. Man må ikke kalde nogen, der næsten er top-10 i verden, middelmådig, men det er ikke slagene, det spillemæssige, der har bragt Paul dertil. Det er dels niveauet hos de andre, men også, at han er en skarp vinder, som er totalt immun over for problemer. Han gør altid sit bedste forsøg på at komme frem, og hvis det rækker, så rækker det.

Hvilket gør, at han går ind til de her kampe, som burde være umulige for ham, med samme tilgang som altid. Han gør, hvad han kan, og går det, så går det. Det kan virke selvfølgeligt, men næsten ingen lavere rangerede spillere klarer det. De er ofte slået på forhånd mod de bedste.

Paul har slået Alcaraz to gange, begge gange på hardcourt i Canada. Endnu mere interessant, synes jeg, er: Han havde Alcaraz i knæ i Wimbledon sidste sommer, en stor kamp altså. Og han pressede faktisk Alcaraz lidt på grus ved OL.

Det er helt ulogisk. Alcaraz er så utroligt meget bedre end Paul til tennis. Men noget gør, at Paul næsten altid presser Alcaraz, og det skal man have med i overvejelserne i aften, hvis man tror, det bliver en overkørsel.

Meget lig den første kamp altså, men ikke helt.

For hvis der er meget spillemæssigt, som faktisk bekræfter, at Musetti har problemer med Tiafoe – her findes der ingenting. Paul inviterer til godt, åbent spil. Alcaraz får lov til at spille præcis det spil, han vil. Og det burde være perfekt for Alcaraz. Jeg tror snarere, det handler om Alcaraz’ generelle problem, som jeg nævnte i teksten om Sinner øverst. Når han ikke ser nogen udfordring, falder han let i niveau, og mod Paul har det måske tidligere føltes lidt for nemt.

Det må vise sig, om han er tændt i aften, Alcaraz. Hvis ja, tror jeg, han kan køre Paul over totalt.