Inden finalen i French Open – Jannik Sinner mod Carlos Alcaraz

Jeg ved ikke, hvordan det er med jer, men når jeg vågner om morgenen – hvis jeg da overhovedet har sovet. Eller ja, lidt søvn får man jo som regel. I samme sekund jeg vågner, laver jeg en hurtig vurdering af, om der egentlig er nogen grund til at stå op lige den dag. Man skal ligesom finde noget – i 99 % af tilfældene handler det om sport – som gør, at man orker at tage fat på dagen. Og dér har vi jo det fantastiske ved at have sport som sin interesse. Der er næsten altid et eller andet. Så det er ikke mange dage om året, hvor det føles helt håbløst.

I dag falder interessen naturligvis på netop denne kamp, men når jeg laver den der hurtiganalyse med det samme, begynder jeg allerede i næste sekund at fundere over, hvordan man egentlig skal beskrive kampen på forhånd. For det er sværere med de her helt store opgør. At gøre dem retfærdighed i optakten.

Jeg har nok ikke løst den del endnu. Hvilket som regel betyder en lang indledning, som her. Jeg skal ligesom varme op, før jeg har noget fornuftigt at sige.

Lad os starte med at slå fast, hvornår kampen begynder.

15:10 Sinner-Alcaraz

En af de mest jævnbyrdige store finaler nogensinde. Ifølge oddsene er Sinner et par procent favorit.

Nogle gange vil man gerne fokusere på, hvad en spiller kan opnå ved at vinde. Er det sidste chance? Skal en rekord slås? I dag er der intet af det. Dette er en af de allerførste runder i det, vi kommer til at have foran os nu – sandsynligvis i mindst ti år.

Jeg skrev det netop under kampen i kampoversigten på forsiden. En tekst som, uforståeligt nok, vil få langt flere læsere end denne. Der har ganske vist været rigtig mange besøgende her på bloggen under French Open, men jeg synes, der burde være endnu flere. Hvorfor er ikke alle herinde, egentlig? Men det, jeg skrev dér, var i hvert fald, at alt er lagt til rette for, at en af de bedste tenniskampe nogensinde skal spilles i dag. Kvalitetsmæssigt altså. Man kan bestemt diskutere, om de her to spillere nogensinde vil opnå den samme stjernestatus som Federer – det kommer næppe til at ske. Men jeg vil mene, at vi nu står ved begyndelsen af en ny storhedstid i tennissporten. Måske ikke helt som med Federer og Nadal eller andre tidligere rivaliseringer. Dengang hvor man absolut ikke kunne holde med begge eller ingen. De var nærmest som tegneseriefigurer, Federer og Nadal. Hvis man ikke holdt stærkt med én af dem, blev man betragtet som en idiot. Jeg var nok en af dem, der ikke helt gjorde netop det, hvilket måske var det, folk fandt mest provokerende. At jeg ofte lænede mig mod Nadal, men sjældent ville sætte mig fuldstændigt i hans ringhjørne. Ved nogle finaler holdt jeg med Federer – og så har vi haft mit komplicerede forhold til Djokovic gennem årene. I mange år holdt jeg med ham i næsten alle kampe, fordi det var vigtigt for mig at argumentere for, at han var en større spiller end Nadal og Federer. Men i de senere år – der har jeg ikke heppet så meget på Djokovic, så at sige.

Det er det, der mangler i dagens finale. Spillere har altid deres hardcore fans, ofte af geografiske årsager. Man holder med den spiller, der kommer fra nogenlunde samme sted som en selv. Sådanne fans har begge disse spillere. Især Alcaraz, som nok har flest fans i dag, men det er ikke den der klare modsætning. Der er ikke mange, der er hundrede procent på den ene side, og derfor mangler den sidste elektriske stemning måske lidt. Men samtidig – hvis det ikke er nok at have en af de potentielt bedste tenniskampe nogensinde foran sig, så bør man måske tage til lægen alligevel.

Hvad tror jeg så?

Jeg hælder mere og mere over mod Alcaraz.

Jeg vil klart sige, at Sinner er verdens bedste tennisspiller samlet set. Han kommer til at spille en virkelig god kamp i dag. Men hvis Sinner er verdens bedste spiller, så er Alcaraz den spiller med det højeste topniveau – og han har flere gange vist, at han er manden til de store kampe. Jeg vil også mene, at han indtil nu har haft et mentalt overtag på Sinner, og det tror jeg, begge spillere er bevidste om, når de går på banen i dag.

Spilmæssigt? Skal jeg ikke sige noget om det mulige kampbillede?

Det gør jeg næsten aldrig før disse finaler. For det findes ikke. Jeg vil vædde en hundredekrone på, at kommentatorerne inden kampen vil sige, at det handler om at holde førsteservprocenten oppe og sådan noget sludder. Sådan noget, der ikke har noget med noget at gøre. I en kamp som denne – eller enhver anden kamp for den sags skyld – er det nærmest aldrig den slags, der afgør det. Har man en høj førsteservprocent, betyder det som regel, at man har valgt en taktik, hvor man satser mindre og dermed får lidt flere førsteserver i spil.

Jeg synes heller ikke, der er nogen taktiske ting, spillerne skal fokusere på. Når man er på det her niveau, handler det om at spille sit eget spil. Niveauet er for højt til at forsøge at være god til andet end det, man er bedst til.

Skal jeg nævne én ting, som jeg tror kan blive afgørende, så er det, at Alcaraz har en lidt bedre evne til at skifte tempo. Spiller han godt, kan han matche Sinner i Sinners malende tempo – og så måske være lidt bedre i de dueller, der ikke bliver så lange og malende.

Men selvfølgelig – oddsene lyver ikke. Det er ekstremt tæt på 50/50 det her, og som sagt: Det er absolut muligt, at jeg i aften kommer til at skrive, at tidernes bedste tenniskamp netop er blevet spillet. Ikke stor sandsynlighed, for der skal virkelig meget til. Men chancen er der – og helt ærligt, det er ikke ofte, at forudsætningerne overhovedet er til stede.

Vi skrives ved i Facebook-gruppen Tennisen under kampen, venner. God fornøjelse – og må den mest magiske tennisspiller vinde.