Infør onsdagens spil i Stockholm Open
Infør onsdagens spil i Stockholm Open – jo, vi skal nok komme dertil. Men det er svært ikke at nævne det spektakel, der udspillede sig i går aftes.
Jeg skrev inden kampen, at det nok var bedst, jeg ikke skrev så meget om kampen mellem Elias Ymer og Mikael Ymer. For hvis jeg gjorde det, ville jeg før eller siden begynde at skrive, hvad jeg egentlig mener om dem – og det ville ikke gøre kampen sjovere for nogen.
Hvor begynder man?
Mikael Ymer kæmpede ikke. Ikke fra starten. Ikke midtvejs. Ikke til sidst. Han vidste, at han ikke ville vinde kampen. Om han var skadet eller der var noget andet, det ved nok kun han selv. Og jeg tror egentlig, at alle kunne mærke det. Har man nogensinde hørt fulde tilskuerrækker i Kungliga Tennishallen være så stille? Og så spørgende. I den anden halvdel af kampen reagerede publikum næsten ikke engang, hvis en af dem ramte et godt slag. For alle kunne mærke, at det ikke var en rigtig kamp. Jeg har set mange tenniskampe, og jeg vil ikke påstå, at det var en af de mærkeligste, jeg har set – men det var i hvert fald meget, meget underligt.
For en gangs skyld har jeg ikke engang et godt gæt på, hvad det handler om. Jeg har ingen idé om, hvordan Mikael Ymer tænker. Jeg kender ingen, der kender ham. Han bevæger sig vist i lidt andre kredse, så at sige. Men ser man på, hvordan det er gået ham i år, efter at dopingkarantænen udløb – så virker det måske ikke som om, han virkelig har lyst til at spille tennis. I hvert fald ikke lige nu.
Så begyndte Elias Ymer at græde. Det var selvfølgelig ikke for alvor, men han stillede sig foran tv-kameraet og holdt et håndklæde foran ansigtet. Efter et øjeblik så han, at han stod lidt i kameraskygge, så han vendte sig mod kameraet igen, så det virkelig kunne ses. I interviewet efter kampen fortalte han om "alt det familien har været igennem, og at dette var mere end en tenniskamp". Ja, hvad ved jeg. Mennesker føler forskellige ting. Men det er lidt svært at få det, der skete i går aftes, til at hænge sammen. Jeg tror egentlig ikke, nogen andre heller fik det til at hænge sammen, hvis jeg skal være ærlig. Og det er nok derfor, de to brødre er havnet i et slags fag som Sveriges mindst elskede sportsmænd. Jeg lagde mærke til det tidligt, og nu tror jeg næsten, alle andre har gjort det samme. Der er ligesom ikke noget ægte, oprigtigt over dem. Alt virker planlagt og spillet – og de er heller ikke særlig gode til det. Det ser sjældent troværdigt ud.
Elias Ymer gik videre i hvert fald, ligesom Berrettini, Cilic og Etcheverry også gjorde i går.
Nu synes jeg, vi kan gå videre til dagens kampe.
| Tid | Runde | Kamp |
|---|---|---|
| Ikke før 14:00 | R32 | 🇬🇧 A. Fery (Q) vs 🇮🇹 L. Sonego |
| Derefter | R16 | 🇺🇸 S. Korda vs 🇵🇱 K. Majchrzak |
| Ikke før 18:00 | R16 | 🇭🇷 M. Cilic vs (2) 🇳🇴 C. Ruud |
| Derefter | R16 | 🇸🇪 L. Borg (WC) vs (3) 🇨🇦 D. Shapovalov |
Der er en doublekamp klokken 12, men den ser nok ingen – og den sendes ikke på SVT. Vi skal nok være glade for, at SVT overhovedet sender alle singlekampe herfra Stockholm Open. EM i bordtennis er i gang, hvor SVT har rettighederne, og som sædvanligt er der lidt oprør i bordtenniskredse, fordi SVT kun sender Sveriges kampe, mens alle andre er blokerede på YouTube i Sverige – selvom de er gratis at se i de fleste andre lande.
Sonego mod Fery åbner dagen. Sonego er en god spiller på ATP-touren. Fery har kæmpet i nogle år og er ved at blive nogenlunde på Challenger-touren, men det her niveau er for højt for ham. Sidste kamp i første runde, den der.
Så Korda mod Majchrzak – og Korda så vel ikke ligefrem blændende ud mod Popyrin, vel? Han burde være klart bedre end Majchrzak, men jeg er ikke helt overbevist om, at han leverer i dag.
Så aftenpasset, og man holder fast i den sene starttid. Vi får se, om publikum bliver siddende for at se den sidste kamp i aften, hvis den først starter omkring klokken 21. Cilic mod Ruud. Cilic slog Budkov i går og så helt okay ud, men ikke mere end det. Ruud er svag på hardcourt og indendørs. Alligevel tror jeg, han har en god chance her, for Cilic så ikke specielt skarp ud.
Og til sidst Shapovalov mod Borg. Klasseforskellen er stor. Det, der måske redder Borg lidt, er, at Shapovalov er en servespecialist, der ikke bryder modstandere konstant. Så cifrene behøver måske ikke blive så voldsomme – men forskellen, den er der.