Optakt til mandagens spil i ATP-slutspillet

Ikke så meget at sige om gårsdagen i Torino, vel? Jeg synes, det gik meget efter planen. Alcaraz vandt let, men ikke uden lidt bøvl selvfølgelig, og så tøffede aftenens kamp bare derudad, føltes det som. Det føltes hele vejen som om Zverev skulle vinde, men det var jo tæt, og Shelton burde have vundet andet sæt. Utroligt dårlige indbyrdes tal mod topspillerne, Shelton, og det kan man måske forstå. Jeg synes, han bliver lidt afsløret, når bolden er i spil.

I dag er det den anden gruppe, der skal i gang, og her har vi dagens program.

Double først. Bestemt to af parrene, som kunne vinde slutspillet dér, men det kan omvendt vel alle doublepar. Der er ikke noget par, der rigtig skiller sig ud, så at sige.

Så er det Musetti–Fritz som dagens første singlekamp. Det skulle jo egentlig have været Djokovic–Fritz, så Fritz er nok ret godt tilfreds med den her modstander. Selv om han gennem årene har haft det lidt hårdt mod Musetti, om end ikke på hardcourt – nederlagene er kommet på grus og græs. Vild blanding af underlag for Musetti i øvrigt. Grusspiller, med græs som næstbedste underlag. Ualmindeligt. 3-2 til Musetti indbyrdes i hvert fald. Det betyder noget. Underlaget er ikke overdrevent hurtigt her i Torino. Fritz er måske ikke i sin bedste form. Der findes bestemt en form for overraskelsesmulighed, men samlet set synes jeg, at Fritz skal være en del bedre end Musetti på hardcourt.

Aftenpasset så. Lidt sjovt med doubleparrene i øvrigt. Cash/Glasspool er verdensetter, og Heliovaara/Patten er verdens toere. Hvad der er sjovt ved det? Jo, Cash og Patten kom ud fra college på samme tid for nogle år siden og spillede sammen. De begyndte at vinde direkte på Challenger-touren og kom så hurtigt op på ATP-touren. Der var de et helt okay par, men aldrig tæt på toppen. De gik fra hinanden og spiller nu sammen med hver sin makker, som måske ikke altid har føltes som nogen oplagte verdensstjerner gennem årene. Glasspool har været okay. Heliovaara havde store problemer med at følge med for nogle år siden og spillede indimellem sammen med netop Glasspool, hvor de var rangeret på et niveau, hvor de kæmpede for at blive på ATP-touren. Hvad der er sjovt ved det her? Tja, det ved jeg ikke. Det er i hvert fald en historie. At fire ikke helt vellykkede spillere har fået det til at fungere i to par, der lige nu er de bedste i verden. Måske siger det også noget om det frygteligt lave niveau i double, hvad ved jeg.

Lad os tale lidt om singlekampen i stedet. Sinner mod Felix. De mødtes jo i Paris for en uge siden. Felix kæmpede egentlig ganske fint der, men det føltes vel ikke ligefrem, som om han var tæt på, vel? Det synes jeg i hvert fald ikke. Kommer han til at være tæt på i aften? Næppe. Sinner er i øvrigt storfavorit til at vinde slutspillet ifølge oddsene. Det er sikkert rigtigt. Han er en anelse mere stabil end Alcaraz, og som så ofte før: Hvor gerne vil Alcaraz egentlig vinde den slags turneringer?