Optakt til ottendedelsfinalerne i Paris Masters

Det er sådan her, det var engang. Fuld fart mandag til onsdag og så en rigtig fin torsdag med otte ottendedelsfinaler. Visse ting kommer man nok aldrig til at forstå, og at ATP dræbte Masters-turneringerne – det vil for altid være en gåde. Det var så dumt, at det ikke giver mening at prøve at forstå.
Men Paris findes jo stadig, som et eksempel på, hvordan det var i gamle dage. Da det var godt.

Vi skal selvfølgelig optakte ottendedelsfinalerne, men først gårsdagens resultater.

Hvad skal man egentlig kalde Sinner? Og hvordan føles det at møde ham? Der findes ligesom ingen mulighed for at slippe væk. Han skruer niveauet op med det samme, og så sænker han det aldrig. Jeg synes virkelig, Bergs gjorde det rigtig, rigtig godt i går og vandt faktisk en tredjedel af gemmene. Eller om man vil – han lykkedes med det, som nok egentlig er målet mod Sinner. Han var lidt bedre end Sinner, når han selv servede. Men at være lidt bedre i sine egne servepartier rækker jo ikke. Så taber man 6–4, 6–2. Jeg regner Alcaraz som verdens bedste spiller. Han ligger et niveau højere, og når de to mødes, synes jeg, Alcaraz er favorit, hvis kampen spilles i en Grand Slam-turnering. Men den maskinelle stabilitet, som Sinner har – den er Alcaraz milevidt fra. Der findes ganske vist fysiske sprækker i Sinners rustning, men spillemæssigt er han nu på et punkt, hvor han næsten ikke kan tabe til andre end Alcaraz.

Det var jo ærgerligt, at Zverev ikke tabte. Han vandt jo her i Paris sidste år, Zverev, og han har vundet sæsonfinalen et par gange. Når han er god, er han rigtig god indendørs – det kan man ikke sige imod – men det kan også blive lidt som i går, hvor boldens opspring får ham til at stå lidt for defensivt. Underligt egentlig. Han er verdens treer, Zverev, men det føles som om, han ikke har været god i ret lang tid. Ikke noget supertegn for de andre måske.

Et par små overraskelser: Sonego slog Musetti, Altmaier slog Ruud for eksempel. Det gør, at ottendedelsfinalerne i dag måske er lidt svagere alligevel.

Det er svært at afslutte snakken uden at nævne Vacherot. Nu siger jeg det: gør jer klar, alle jer, der har skrevet, hvor fantastisk han er den seneste måned. Jeg synes, det ser så utroligt middelmådigt ud. Han er grundig, han får det til at hænge sammen, han giver ikke meget væk. Men altså... ja, nu er det jo ikke nogle superspillere, han slår. Han har haft ret fine lodtrækninger, men hvis han fortsætter med at levere sådanne resultater og etablerer sig som topspiller, ja, så må jeg nok æde min hat.

Nu – dagens kampe.

Her har vi centercourten, og så får vi se, hvordan Vacherot står sig, når han møder en, der spiller på samme måde. Norrie gør det samme: han kæmper, er grundig – men middelmådig. Præcis som Vacherot, men i mine øjne ganske enkelt meget bedre end Vacherot. Vi får se, hvordan det ser ud. Jeg er nysgerrig efter den kamp. Vacherot er kneben favorit hos bookmakerne. Jeg behøver vel næppe sige, at jeg synes oddset på Norrie er godt.

Superlodtrækning for Felix, som ikke har set godt ud i denne uge. Altmaier er grundlæggende svag på andre underlag end grus, men det er et specielt underlag her i Paris, som faktisk minder lidt om grus. Visse grusspillere kan altid udnytte det, og Altmaier er nok en af dem. Men som sagt – et perfekt setup for Felix.

Det var ikke ligefrem en venskabskamp mellem Bublik og Moutet. Det liver op, når der stadig findes sportsfolk, der ikke kan lide hinanden. Bublik kan meget vel blive top-10 inden for et halvt år, kan jeg godt sige. Det... det er lidt mærkeligt. Sikkert en fin chance mod Fritz i dag. Han er god nu, Bublik.

Jeg har lige sagt, at Sinner ikke kan tabe, og han står til 1,02 i dag. Men måske findes der alligevel noget hos Cerundolo, som kan udfordre Sinner. Cerundolo har i det mindste et spil, der kan matche Sinner, hvis tempoet ikke bliver for højt – og det går jo ikke så hurtigt her i Paris. Men selvfølgelig: Sinner er mere stabil end Cerundolo og har et tempo, der er dobbelt så højt. Så taber man sjældent.

Zverev som sidste aftenmatch. Det burde han kunne klare, men som så ofte – han plejer ikke ligefrem at blæse sådanne modstandere væk, som Davidovich.

Ikke dårlige kampe på bane 1 heller. Faktisk rigtig fine kampe. Man kan bestemt se dem også – hele bunken.

Sådan. Vi er klar. Det her bliver sjovt.