Ryder Cup – mit top-1 sportsarrangement

I snart 20 år har jeg hver dag skrevet om sport. Hvem jeg nu er? Det er lidt mærkeligt her på TVmatchen. Det ses ikke, det kommer nok til at ændre sig, men lige nu i hvert fald, så ses det ikke, at det er mig, der hver dag skriver masser og atter masser om sport her på TVmatchen under de forskellige events. Hvor jeg helt enkelt vælger det, jeg synes er det mest interessante for dagen, og prøver at gøre det endnu sjovere at se på. Det er, hvad jeg synes, TVmatchen skal være. Vi skal absolut levere information om, hvordan man kan se sport på tv, men jeg synes ikke, vi skal stoppe der, som vi måske har gjort historisk. Nej, jeg synes, vi også skal give en merværdi. At gøre det endnu sjovere at se sporten og måske også hjælpe lidt med udvalget.

For hvis jeg har skrevet om sport hver dag i snart 20 år, så har jeg nok set sport hver dag i snart 35 år. Jeg plejer at sige, at jeg ikke er bedst til så meget, men at se sport, dér har jeg i det mindste en god rutine. Som jeg har tænkt mig at bygge videre på i nogle år endnu. Har man ikke formået at skaffe sig en anden interesse på over 40 år, så gør man det næppe på den anden halvdel heller, så at sige.

Det var en lang indledning, det dér.
En indledning, som bringer mig frem til, at jeg jo skriver tekster om sport hver dag. I 95 % af tilfældene sport, som jeg selv kommer til at se på i en eller anden grad. Hvilke de andre fem procent er, hvad det er, jeg ikke ser på, det kan vi vel lade være min hemmelighed. Men i hvert fald. Når man skriver tekster under kampe, så er det en balancegang. Man vil være lidt underholdende, men det går sjældent at være for underholdende, for man skal jo være objektiv. Derfor når to storklubber mødes, hvor folk med to helt forskellige indgangsvinkler læser.

Men nogle gange, som her, kan det også være ret rart at kalde en spade for en spade, så at sige. Jeg synes, det er lidt sjovt at kunne fortælle, at Ryder Cup, som begynder i morgen, det er mit top-1 sportsarrangement.

Men! Fodbold-VM da!
Ja. Jeg ved det. Men det går ligesom udenfor sport. Det er for stort til at tælle med. Det er så selvfølgeligt, at det er størst, så jeg plejer at synes, det er sjovt at kunne sige, at eftersom det er så selvfølgeligt, så kan jeg sige, at Ryder Cup er størst.

Det mærkeligste ved Ryder Cup, som jeg altid reagerer på, er, at jeg altid føler mig som lidt af en feinschmecker, når jeg siger, at Ryder Cup er det sportsarrangement, jeg synes er sjovest. Men sådan er det ikke. Ikke engang i nærheden.

Det, der er specielt ved Ryder Cup, og hvorfor det er så svært at placere i sammenligninger, er, at det ikke er et langt arrangement. Tænk mesterskaber som VM og EM eller OL for den sags skyld. Det er heller ikke et endagsarrangement, som Super Bowl. Det havner midt imellem disse. Men jeg synes alligevel, at denne sammenligning var interessant.

VM, uomtvisteligt selvfølgelig. OL – jeg synes ikke, det er relevant at tage tal frem for individuelle grene, for det er naturligvis større.
Men så kan man hævde, at Ryder Cup er tredjestørst, hvad angår tv-seertal.

Som det ses, har VM-finalen i cricket flere seere end nogen enkelt Ryder Cup-dag. Champions League-finalen også. Men det er jo bare én dag. Ryder Cup, det er tre dage, hvor søndagen ganske vist har flest seere, men hvor lørdagen har næsten lige så mange, og fredagen også ligger over hundrede millioner seere.

Med andre ord, ikke engang her får jeg lov til at føle mig som en feinschmecker. Men jeg tror, det er hele pointen med Ryder Cup.

Man kan måske mene, at golf, hvad er det, det er vel mest nogle ældre mænd, der sidder og ser på i weekenderne? Og jeg da, skulle jeg sige. Men min søn er lige begyndt at kalde mig "irriterende gammel mand", så jeg må regnes blandt de der mænd, der sidder og ser på.

Men Ryder Cup, så bliver det noget helt andet. Jeg tror, at rigtig mange mennesker, som ellers ikke ser på golf, denne weekend vil se på golf, og det er godt. For det er hele min opfordring i denne tekst. Beviseligt kan du lide sport. Ellers ville du ikke læse dette. Selvom du ikke har golf som din primære sport, så synes jeg, du skal se med i weekenden. For hvor lidt man end forstår af spillet, hvor uforståeligt kommentatorernes fagsprog som fade, draw, drop, straf og måske mest af alt dogleg end er – jeg tror, du vil forstå. Forstå, at Ryder Cup måske er den sidste tilbageværende virkelig ærlige, ægte, naturlige sportsbegivenhed, der findes.

Tro mig. Jeg er for al form for kommercialisering af sport. Ellers havde jeg nok ikke siddet og skrevet her for den sags skyld. Men jeg ser også behovet for en modpol. Hvor noget af det, som sport engang var, stadig findes, og det er dér, Ryder Cup i mine øjne bliver så utroligt fantastisk.

For når det europæiske hold med Rory McIlroy, som tjener lidt over to milliarder på sin golf og næppe står ud af sengen gratis, så at sige. Med Jon Rahm, som har en kontrakt med LIV-touren, der skal give ham et sted omkring fem milliarder. Og alle de andre, som hver uge spiller om titusindvis af millioner kroner, Ludvig Åberg blandt dem. Når disse i nogle få dage spiller golf bare fordi de synes, det er sjovt, og frem for alt, fordi de vil vinde noget og besejre en modstander. På et hold, i en individuel sport. Det bliver ligesom perfekt, og selvom det måske kan virke ulogisk. Hvis jeg havde været en af de der mænd, så kunne jeg også have levet med at arbejde gratis nogle dage om året. Men alligevel, der er noget. Noget ved, at når nogle af de største sportsstjerner konstant er tydelige med, at noget er det vigtigste, og at det ovenikøbet er vigtigt for dem på et andet niveau end at tjene penge, så tror jeg, det på en eller anden måde gør det mere troværdigt og lettere at følge med.

Ekstra ulogisk bliver det hele, når det ikke er Sverige, ikke Norden – nej, det er Europa, der konkurrerer mod USA i Ryder Cup. Hvordan er det, hvor ofte sidder du og går op i, om en spiller i en anden sport kommer fra Europa eller USA? Vi har jo ingen sammenhæng på den måde ellers, eller så har jeg misset det. Men når man i weekenden ser på alle englænderne, et par irere, en østriger og naturligvis vores nordboere, det er vel den eneste gang, jeg i hvert fald føler, at jeg hepper på netop Europa.

Modstanderen er USA. Som egentlig altid er klart bedst. Så også denne gang. Hvorfor jeg ikke har nævnt USA så meget her? Ja, jeg hepper jo ikke på USA, og dette er også første udgave af Ryder Cup, hvor amerikanerne er begyndt at rokke ved det, jeg beskrev ovenfor som så fantastisk. De har plaget sig til en slags symbolsk betaling, spillerne. Som de kan give til velgørenhed, hvis de vil, hvad det lader til. Det lader ikke til at være så nøje. Men det er blevet en principsag for dem, at de skal have betaling. Noget som Europas kaptajn Luke Donald adresserede i sin tale under gårsdagens indvielse: "Vi spiller ikke for penge". Hvem ved, måske kan det øge interessen yderligere, hvis Europa fortsætter med at holde fast i den linje, mens de amerikanske spillere forsøger at rage til sig deres del af kagen.

Kan du huske tabellen deroppe. VM, OL, Ryder Cup? Fælles? Tre begivenheder, der ikke har handlet om præmiepenge. Men om at vinde. Det udvandes selvfølgelig hele tiden. Spillerne får betaling efter præstation i VM, de fleste, der vinder OL, får betaling. Og nu altså amerikanerne i Ryder Cup. Det kommer ikke til at overleve i al evighed dette. Men som sagt, det står sig. Det er noget særligt med begivenheder, hvor superhelte spiller for at vinde, ikke for at tjene endnu lidt flere penge.

Jeg kunne blive ved i det uendelige. Jeg kunne også tænke mig at skrive om, at jeg synes, golf både er den bedste tv-sport og den bedste livesport. På helt diametralt forskellige måder. TV, fordi man kan følge noget, som ellers er helt umuligt at følge. På stedet, fordi – jeg har set en del sport live. Fælles for det meste er, at det ikke er så specielt. Spillerne ser ofte bedre ud på tv. Golf, den rene modsætning. Har man ikke set det live, kan man ikke forstå, hvor uvirkeligt gode spillerne er.

Jeg kunne også tænke mig at skrive om, hvor godt individuelle sportsgrene kan fungere i holdsammenhæng. Spillerne er ikke vant til det, men har som regel længtes efter at tilhøre et hold, og det bliver som sagt ofte godt.

Selvfølgelig også. Jeg kunne jo have trukket et langt afsnit om det fantastiske i, at Europa altid har dårligere spillere end USA, men alligevel oftere end USA vinder. Fordi man formår at holde sig rolig, samarbejde og presse alt ud af hinanden. Noget, som USA måske kan have lidt svært ved indimellem.

USA er klar favorit denne gang, som oftest. Hjemmebane for USA. Det er svært at vinde på udebane. Det er desværre ikke helt så sjovt at se på Ryder Cup, når Europa ikke har hjemmebane. Men man kan ikke få alt her i verden. Det er stadig årets selvfølgelige højdepunkt, der venter nu i weekenden.

Afslutningsvis, vi ville vel ikke være TVmatchen, hvis vi ikke leverede lidt sendetider, vel?

Fredag 13:00 – Foursomes fire matcher (spillerne slår hvert andet slag)
Første match starter 13:10. Derefter slår de følgende matcher ud med 16 minutters mellemrum.

Fredag 18:00 – Fourballs fire matcher (tomandshold – bedste resultat på hvert hul tæller)
Første match starter 18:25. 16 minutters mellemrum.

Lørdag 13:00 – Foursomes igen – første match 13:10.
Samme betingelser som fredag.

Lørdag 18:00 – Fourballs igen – første match 18:25.
Samme betingelser som fredag.

Søndag 18:00 – Singelmatcher

Europa er regerende mester, og det er dermed nok med uafgjort for at vinde. Europa skal altså op på 14 point (ét point pr. vunden match) for at tage pokalen med hjem. USA skal op på 14,5 point for at pokalen skal blive i New York, hvor weekendens match spilles, på Bethpage Black. Okay, jeg kunne skrive nogle tusinde ord om banen også. Men vi nøjes med, at den måske mest er kendt for sit skilt, der sidder foran første tee. Skiltets budskab? At banen kun egner sig til ekstremt dygtige spillere. Ser man ikke sig selv som sådan en, så skal man ikke begive sig ud.