Infør finalen i ATP-slutspillet

Det er let at sige, at de er lidt for gode, Sinner og Alcaraz, og at det derfor ikke bliver så spændende, når de møder andre, men jeg er nødt til at sige, at jeg i ganske høj grad faktisk mener det modsatte. For se på gårsdagens kampe. Felix spillede jo egentlig ret godt og vandt en tredjedel af gemmene. Man er ikke særlig tæt på dér. De Minaur spillede så godt, som han kan i første sæt. Sinner fik ikke meget til at fungere dér. De Minaur kunne hænge med, men han var jo ikke rigtigt tæt på at bryde eller vinde sættet. Det var bare et spørgsmål om at vente på, at Sinner skulle komme i gang, eller at De Minaur skulle spille mindre perfekt.

Vi skal ikke opsummere sæsonen her, men jeg må sige, at jeg synes, det er lidt mærkeligt. For uanset hvilken sport det er. Individuel sport eller holdsport. Når nogen eller nogle få går op på et nyt niveau, så plejer nogle andre næsten altid i en vis grad at følge efter. Det er sådan udvikling sker. Nogen går forrest, og det gør, at de andre kan lære, tilpasse sig, og det generelle niveau bliver bedre. Nu handler det nok om grundmaterialet hos spillerne bag Sinner og Alcaraz. Her må man være ærlig og sige, at hvis ikke Alcaraz og Sinner var blevet så gode, så havde tennissen nu været nede i afgrunden niveaumæssigt. Man taler ikke så meget om det, fordi alt fokus havner på Alcaraz og Sinner, men man kan godt nævne det indimellem. At spillerne bag de to bedste faktisk er alt for svage. Så svage at de ikke har evnen til at gribe chancen og udvikle sig i takt med Sinner og Alcaraz. Ikke til at blive lige så gode som dem. Misforstå det endelig ikke sådan. Men i det mindste til måske at blive lige så gode eller bedre end spillerne i top 10 har været de seneste ti år. Nu er de i stedet endda dårligere, og så bliver springet op til Sinner og Alcaraz pludselig enormt stort.

Har I forresten tænkt over, at der ikke er nogen balance i navnene Sinner og Alcaraz? Federer og Nadal, man sagde aldrig Nadal og Federer for eksempel. Navne plejer altid at fungere bedre i den ene rækkefølge end i den anden. Alcaraz og Sinner, de fungerer hverken som Alcaraz og Sinner eller Sinner og Alcaraz. Sidespor. Jeg ville mest forklare, hvorfor afsnittet ovenfor blev så rodet.

Men nu er de i hvert fald her. For sjette gang i år i en finale mod hinanden, Sinner og Alcaraz, eller Alcaraz og Sinner. Første gang de samme spillere mødes i finalen i French Open, Wimbledon, US Open og slutspillet. Hvorfor ikke i Australian Open? Der floppede Alcaraz jo fuldstændig og var slet ikke i ordentlig forfatning.

4-1 til Alcaraz i år, 10-5 samlet. Det er noget, man altid skal nævne. Hans evne til at være bedre end Sinner, når de først mødes. Sinner plejer at holde det niveau, han generelt har haft i den pågældende turnering, mens Alcaraz næsten altid hopper en eller to niveauer op til finalen, når det er Sinner, der står på den anden side af nettet. Om det bliver sådan i dag også, meget muligt, og vigtigt at have med i vurderingen, for ser man på, hvordan de har set ud indtil nu i slutspillet, så er det her en ret enkel sejr for Sinner. Han har set klart bedre ud.

Hjemmebane for Sinner, også relevant. Torino, Norditalien, det er ligesom Sinners område, så at sige. Godt for ham, lidt dårligere for Alcaraz måske, da Alcaraz slet ikke er vant til, at publikum ikke hepper på ham. Men han kommer til at håndtere det fint, Alcaraz. Hvis man vil være ondskabsfuld, kunne man sige, at han er lidt guldfisk på banen. Han registrerer ikke så meget, hvordan det ser ud omkring ham, og han vil sikkert opføre sig, som om publikum heppede på ham i dag også. Helt optimalt naturligvis.

Indendørs, stor fordel for Sinner, selv om der egentlig ikke er nogen logik i det overhovedet. Sinner har ofte været bedst indendørs de seneste år. Jeg tror mest, det handler om årstiden, at han er bedst om efteråret, men hvem ved, måske er der alligevel noget, der gør, at han trives ekstra godt indendørs. Alcaraz er egentlig det samme, vil jeg sige, bare omvendt. Han har ofte været svag indendørs, men jeg tror mest, det handler om, at han er svag om efteråret, og at det skyldes, at der ikke er nogen turneringer, der rigtig interesserer ham dér. Alcaraz er den af dem, der lever på inspiration. Sinner er maskinen, der bare kører, uanset hvilken turnering det er. Derfor fordel Sinner, vil jeg sige, mere end at indendørs i sig selv skulle passe ham så godt.

Ret hurtigt underlag her i Torino. Perfekt for dem begge to vil jeg sige, men måske alligevel et lille plus til Alcaraz, som ofte spiller ret dårligt på superhoppende underlag som for eksempel i Paris.

Jeg har Sinner som mit udgangspunkt i dag, men jeg er meget nysgerrig på, hvordan Alcaraz kommer til at se ud. For det skal man vide. Der er ingen tvivl om, at Alcaraz har et solidt mentalt overtag på Sinner. Når han først vil, så føler han, at han er bedre end Sinner, og det ved Sinner også. Spørgsmålet er bare, om Alcaraz kommer til at være i stand til at hente frem den der ultimative vilje i aften. Der er jeg lidt mere i tvivl. Jeg tror simpelthen ikke, at slutspillet betyder helt nok for ham til, at man kan være sikker på, at han vil ville nok.