Optakt til Madrid

Nu burde spillet have været i gang i Madrid, men det er det jo ikke. Indtil for nylig en fantastisk tennisturnering, der blev spillet over en uge med fuld action fra start til slut. Nu en spredt turnering over 12 dage, som forsøger at være noget, den absolut ikke er, nemlig en slags minigrand slam-turnering, hvilket man aldrig kommer til at lykkes med. Det er egentlig lidt pudsigt, hvordan det kan blive sådan. For der er jo ingen, der ønsker det her format på mastersturneringerne. Publikum vil bestemt ikke have det. Men overraskende nok har også ret mange spillere sagt, at de ikke rigtig kan lide det. Så hvem vil have det? Ja, som sagt, ingen. Det handler nok mere om, at dem, der tog den her hårrejsende beslutning om at ødelægge mastersturneringerne for nogle år siden, ikke vil indrømme deres fejl og gå tilbage til det gamle format igen. Man kommer nok til at lade disse turneringer visne endnu lidt mere, før man til sidst gør noget. Som altid i tennis med andre ord. Det skal blive maksimalt dårligt, før man ændrer noget.

Men i morgen skal turneringen så småt i gang med en første runde, som ikke indeholder nogen gode spillere. De gode spillere træder først ind i anden runde hen mod weekenden.

Der er trukket lod, og sådan blev det.

Det her er den første kvart af lodtrækningen, hvor Sinner, som er ny verdensetter, ville have stået uanset hvad, men det kan allerede nu slås fast, at Alcaraz ikke deltager her i Madrid. Han har noget gipsagtigt på sit håndled og skal ifølge egen udsagn også være usikker til start i French Open, men tja, det tror jeg nu ikke så meget på.

Blev i øvrigt udnævnt til verdens bedste sportsmand forleden, Alcaraz. Hvilket man slet ikke burde skrive noget om, eftersom den udmærkelse er helt utrolig latterlig. Hvis man ikke dyrker præcis den rigtige sport, kan man ikke vinde den, sådan cirka.

Der er også en kvalifikation her i Madrid selvfølgelig. En stor kvalifikation. Hvilket gør, at man kan sige, at cirka halvdelen af spillerne i turneringen er slået ud, når de gode spillere begynder at træde ind. Det er lidt Mickey Mouse, det her.

Men i hvert fald. Det er som sagt ikke muligt at sige noget om Sinners indledende modstander. Sinner, som har vundet de tre mastersturneringer hidtil i år og her altså går efter sin fjerde i træk, hvilket han naturligvis har meget gode chancer for. Hvis der er noget, der alligevel kan forstyrre her, så er det de hurtige forhold i Madrid med en hurtig boldflugt. Det burde passe Sinner fint, men det er ikke altid, at teorien stemmer overens med virkeligheden på det område, og man skal måske alligevel have med sig, at han faktisk ikke engang har været i finalen her i Madrid tidligere. Selvom der altid kan findes forklaringer på alt. Det her er tredje år, hvor han er oppe som bedst eller næstbedst i verden. For to år siden trak han sig med en walkover i kvartfinalen her i Madrid, og sidste år fik han ikke lov at være med. Så det er måske ikke så mærkeligt.

Sinner og Armand Duplantis var i øvrigt Alcaraz’ største udfordrere til den pris. Er de tre verdens bedste sportsfolk? Tja. Så havde tennis nok været lidt større, så at sige. Og stangspring måske også, hvem ved.

Ser man på kvartdelen i øvrigt, så måske Fonseca mod De Minaur i tredje runde, og vinderen af dem får spille om at blive den, der taber til Sinner i kvartfinalen, sådan cirka.

Man kan vinde en turnering på en måde, hvor man bare tænker, at nå ja, han vandt, fordi nogen var nødt til at vinde. Og så kan man vinde som Fils gjorde i Barcelona. Når man vinder, fordi man simpelthen bare var alt for god for de andre. Fils har for mig været en af dem med det højeste loft i sit niveau de seneste år. Eller ja, det højeste teoretiske loft. Han har det hele, og hvis han sliber alle dele maksimalt, så tror jeg, han kan blive virkelig god. Nu bedre end nogensinde før, og jeg synes helt klart, man allerede nu skal se ham som en top-10-spiller, selvom det vil tage lidt tid endnu, før han har pointene, der kræves, eftersom han har været væk så meget. Jeg tror også, at han bliver en af de relativt få top-10-typer de senere år, som føles helt selvskrevne deroppe.

Hvis han bare holder, vil jeg sige, at han er favorit i den her kvart, men selvfølgelig, det kunne blive endnu en sjov kamp for ham mod Musetti i kvartfinalen.

Og jo, jeg ser det. Shelton vandt jo også i sidste uge, i München under forhold, som slet ikke burde passe ham. Kan han spille godt nok på rigtigt grus i München, så burde han kunne være direkte farlig her i Madrid, hvor hans serv får et ekstra skub.

Lidt mere søvnig kvart det her måske, nu hvor vi er nede i den nederste halvdel af lodtrækningen.

Ruud skal nok helst begynde at samle point nu, hvis det ikke skal gå helt galt for ham ranglistemæssigt. Rigtig god chance for ham for i det mindste at holde sin seedning her, vil jeg sige, måske endda mere, da semifinalechancen bør være god for ham. Lidt pudsigt, eller tragisk, at man ikke længere rigtig lægger mærke til, at Tsitsipas er der som useedet i lodtrækningen. Sikke et forfald.

Cerundolo, Darderi eller Felix. Tæt. Felix burde få lidt hjælp af de hurtige forhold, men jeg synes alligevel, at Cerundolo må være favorit der til at nå kvartfinalen.

Og Zverev og Medvedev på samme del af lodtrækningen selvfølgelig. Det er de ofte, men det er ikke altid, at de begge leverer, så de faktisk mødes. De har ikke mødt hinanden endnu i denne sæson, for eksempel, trods flere muligheder.

Zverev har vundet den her turnering to gange, og det burde passe ham helt perfekt her i Madrid. Han imponerede ikke i München, men han floppe relativt ofte på hjemmebane, så det er ikke noget, jeg ville lægge den store vægt på.

God lodtrækning for Zverev. Det var Cobolli, der slog ham i München, så man ved måske ikke helt, hvor interesseret Zverev er i en revanche der, men hvis det skulle blive tilfældet, at få Cobolli i kvartfinalen i en mastersturnering, så skal man nok være rimelig tilfreds alligevel.

Det var det. Hele lodtrækningen. I morgen smygstart som sagt, og vi høres selvfølgelig ved med en række indlæg under turneringen.