Inden fredagens kampe i French Open i tennis

Tredje runde, folkens. Det er det, vi har i vente i dag. Og man begynder da at blive en smule bekymret over niveauet fra kvartfinalerne og frem. Det bliver ikke lige så godt niveau­mæssigt som i Rom – ikke i ottendedels- og kvartfinalerne – men semifinalerne og finalen, det som virkelig betyder noget, der kan vi stadig håbe på noget rigtig godt.

I går var De Minaur den store spiller, der røg ud. Jeg så faktisk ikke vendepunktet, men man kan jo undre sig over, hvordan det gik til. Maskinen De Minaur knækker mod spøgefuglen Bublik. Det føltes meget mærkeligt.

Også Mensik røg ud. At han tabte til Rocha, som ikke engang er en topspiller på challenger-touren, det er virkelig overraskende – men som jeg har sagt et par gange på det seneste: Jeg synes ikke, Mensik er så god, som hans rangering antyder efter sejren i Miami.

Fils var tæt på at tabe. Det er lidt ærgerligt at miste Munar. Han er sjældent lige så god som sine modstandere, men han kæmper, kæmper lidt mere, og så kæmper han lidt til. Men Fils har en fantastisk mentalitet. Jeg har sagt før, at han er som en blanding af Monfils og Tsonga, men han har også en indstilling, som de aldrig havde – især ikke Monfils. Hvilket er ret utroligt, for indtil denne sæson havde Fils det mentalt imod sig. Han gik ofte og brokkede sig og lod sig irritere af småting. Nu derimod – nu er han en rigtig vinder. Jeg tror, han bliver en af de spillere, som rigtig mange vil heppe på de næste 10 år. Jeg tror faktisk, mange vil have ham som deres absolutte favorit.

Jeg synes også, Lehecka fortjener at blive nævnt. Han satte Davidovich ordentligt på plads. Det var klasseforskel.

Sinner, Zverev, Draper og Djokovic klarede sig videre. Jeg var ved at skrive “nemt”, men nemt var det vel næppe for Draper. Men Monfils løb tør for benzin allerede i slutningen af fjerde sæt, og så var det selvfølgelig afgjort for Draper. Underligt egentlig. Man kan jo tænke, at Monfils spiller lidt over evne, det kan jeg godt genkende. Men at han er så ekstremt meget dårligere trænet end alle andre – jeg synes, det er lidt fjollet. Det var ikke engang en særlig lang, hård kamp i går. Alligevel var han så udmattet, at han knap nok gjorde et reelt forsøg på at serve fjerde sæt hjem.

Det var gårsdagen. Nu skal vi se nærmere på dagens kampe.

Det kunne godt blive lidt god tennis mellem Navone og Musetti, men fornemmelsen er, at Musetti er bedre til det hele – og så er Navone endda måske ret god. Svært at forestille sig, at det bliver tæt.

Khachanov–Paul er en fin kamp, men er de ikke lidt kedelige? Måske. Paul har været lidt presset hidtil og virker ikke som om, han er i topform. Men han fører 2-0 indbyrdes, senest i Madrid for et par uger siden. Jeg spekulerer på, om det ikke bliver lidt svært for Khachanov at skulle gennembryde Paul på en lidt langsommere grusbane end i Madrid. Vi får se.

Borges–Popyrin – det er ikke særlig godt, hvis vi skal være ærlige, for en tredje runde i French Open.

Halys – han må være en af de mest ustabile spillere, der findes. Når han spiller godt, så server han som en kanon og er faktisk ret skarp i spillet. Når han spiller dårligt, forsøger han knap nok at serve og ser generelt usikker ud i duellerne. Nu virker det som om, han har ramt formen til denne turnering, og skal der ske en større overraskelse i dag, så tror jeg, det kan være der. Med vægt på “kan”. Rune er naturligvis en langt bedre spiller – det er der ingen tvivl om – men helt stabil er han jo ikke altid. En af dagens mere interessante kampe, vil jeg sige.

Oddset på Shelton – det føles jo virkelig godt. Gigante slog ganske vist Tsitsipas, men det var jo ikke ligefrem en god udgave af Tsitsipas. Han kommer ikke til at kunne snyde Shelton på samme måde, og ja, et eller andet sted – Shelton er en solid spiller i toppen. Gigante er ikke engang blandt de bedre på challenger-touren. Underlaget taler selvfølgelig til Gigantes fordel, men jeg tror ikke, det er nok.

Medjedovic er stadig så lavt rangeret som nummer 74 i verden. Han bliver nok en af dem, der klatrer mest i år. Jeg synes, han er tydeligt bedre end Altmaier.

Han er en lille spasmager, Dzumhur. Eller klovn, om man vil. Han lod som om, han ikke opdagede, at han havde vundet sidst mod GMP. Det hoppede nok alle på, men det var skuespil. Han har altid en masse narrestreger for sig. Men også lidt underholdende selvfølgelig – så hvem ved, måske kan han levere lidt show mod Alcaraz. Alcaraz plejer jo at være ret nem at lokke med på lidt spas. Men nogen reel tenniskamp bliver det næppe. De er ikke ligefrem på samme niveau.

Tiafoe mod Korda? Jeg ved ikke. Hvor sjovt plejer det at være, når amerikanerne møder hinanden? Som regel ikke særlig.