Optakt til mandagens kampe i French Open

Der skete ikke så meget i går, vel?

Medmindre man spørger Alcaraz selvfølgelig. Jeg ved ikke, om han selv skrev det på sociale medier eller om det var et citat, men jeg så det delt i vores dejlige Facebook-gruppe “Tennisen”. Han mente i hvert fald, at han og Shelton havde “løftet niveauet til det allerhøjeste”. Hvis det, jeg så fra den kamp, var det højeste niveau, så ved jeg ikke, om jeg har lyst til at være med længere. Jeg har lidt svært ved det der med sportsfolk, som hele tiden skal have en mening om alting. Man kan godt forstå, at hvis man aldrig siger noget, så bliver det lidt kedeligt. Men skal Alcaraz virkelig selv hele tiden forsøge at fremstille det hele som noget helt vildt spektakulært? Jeg synes ikke rigtig det. Det burde være op til andre at vurdere det.

Det var måske lidt spektakulært i første sæts tiebreak, da Alcaraz kæmpede. Det gjorde han ikke i størstedelen af kampen ellers. Men da han kom bagud i det tiebreak, kæmpede han – og Shelton kæmpede også godt imod. Ellers handlede kampen mest om, at Alcaraz ikke gad gøre det, der skulle til for at vinde komfortabelt. Det var nok bare for kedeligt for ham.

Musetti mod Rune var måske det, der stak mest ud i går – og lidt var der vel om snakken – men kampen blev alligevel ikke helt, hvad vi havde håbet på.

Jeg synes, Rune havde sine chancer i første sæt. Han var lidt bedre spillemæssigt, han brød tilbage to gange, men han fik aldrig rigtig greb om kampen. Så tog han andet sæt i stedet, men det var stadig ikke særlig godt. Da Musetti så løftede sig, havde Rune intet at svare med. Det må være en lille skuffelse for Rune. Havde han spillet på sit topniveau, havde han alle muligheder for at vinde, men det lykkedes ikke. Kampbilledet passede ham fint – det var hans eget niveau, der ikke var godt nok. Musetti havde ikke sin bedste dag, men vandt alligevel.

Tiafoe vandt nemt mod Altmaier. Altmaier havde chancen for at serve hjem i tredje sæt, men missede den. Stærkt af Tiafoe at bryde tilbage dér. Og selvom han har haft en virkelig nem vej i denne turnering, så må man beundre hans evne til at gribe mulighederne. Han er en af de spillere, hvor formen egentlig ikke betyder så meget – det er chancerne, der afgør, om han er god eller ej. Hvis han får svære lodtrækninger og få muligheder, så er han sjældent god. Men åbner det sig op, som det har gjort her i Paris, så er han klar og stikker hovedet frem.

Og så vandt Paul let mod Popyrin i en virkelig søvnig affære. Jeg ved godt, at Popyrin er bedre, end jeg synes – men helt ærligt, i bund og grund synes jeg ikke, han er bedre end det, han viste i går. Bevares, han er jo beviseligt bedre siden han er så højt rangeret, men i går – det var ikke godt.

Alcaraz mod Paul og Musetti mod Tiafoe i kvartfinalerne på den nederste halvdel. Det lægger vel op til Alcaraz mod Musetti i semifinalen, gør det ikke?

Nu ser vi på dagens fire afsluttende ottendedelsfinaler:

13:00 Zverev–Griekspoor

Man kan ikke klage over lodtrækningen, hvis man får Griekspoor i en ottendedelsfinale i en slam, og Zverev fører 7-2 indbyrdes. Det burde ikke være noget, der generer ham. Men hvis man har set nogle af deres kampe, så bemærker man, at Griekspoor måske ikke er en spiller, Zverev trives helt optimalt imod. Der er egentlig intet i spillestilene, der burde genere Zverev – det er bare, som det er. De mødtes for bare et par uger siden i München, hvor Griekspoor havde godt fat i ham, men som så ofte før, vred Zverev sig fri.

Uanset hvad – jeg synes, kampen er mere åben, end den ser ud baseret på rangering og statistik.

16:00 Djokovic–Norrie

Djokovics lodtrækning så fin ud fra start – og er kun blevet bedre.

Norrie er på vej op, men fra et meget lavt niveau. Han er nummer 81 i verden lige nu. Det er ikke, fordi han er på vej tilbage til top-10-niveau. Han prøver bare at holde sig inde i ATP-varmen.

Han tog et sæt mod Djokovic i Genève for et par uger siden, men det var ikke fortjent. Djokovic var klart bedre.

5-0 i indbyrdes opgør til Djokovic – og jeg vil mene, at Norrie ikke har noget som helst i sit spil, der bekymrer Djokovic.

Et halvt seriøst forsøg, og Djokovic går videre.

18:00 Draper–Bublik

Det er stærkt af Bublik at være nået hertil. Han har noget, som de færreste andre omkring rang 60 har. Han har en anden kapacitet. Ofte er han dårligere end sin rangering – men hvis han rammer dagen og holder lidt fokus, så kan han nå en ottendedelsfinale i en slam. Det kan de andre på den rangering ikke.

Draper er modstanderen – og møder man Draper, kan man altid håbe, at han bliver skadet eller slidt. Han har mange af de kampe i løbet af en sæson, hvor han ikke kan præstere på sit normale niveau. Det der taler imod, at det sker i dag, er dog, at Bublik ikke ligefrem er kendt for at slide sine modstandere ned fysisk.

Det er klasseskel her. Draper vinder medmindre kroppen svigter.

20:15 Sinner–Rublev

Rublev er en af flere spillere, der har været i frit fald, men som nu rejser sig lidt i denne turnering. Norrie og Bublik er to andre.

Rublev er ude af top-10. Vejen tilbage bliver nok kringlet – men det er positivt, at han har holdt sin seedning og nået ottendedelsfinalen.

Sinner fører 6-3 indbyrdes – men man skal læse tallene korrekt. De fem første kampe blev spillet, mens Rublev var den bedre spiller – og alligevel førte Sinner 3-2. Siden da har Sinner været klart bedre, og Rublevs ene sejr siden kom i Canada, hvor Sinner var i elendig form.

Tallene snyder lidt. Rublev er en god modstander for Sinner – han skruer op for tempoet og spiller i det mønster, Sinner helst vil have. Rublev er god til det, men det gælder bare for Sinner om at holde et nogenlunde niveau. Har han en dårlig dag, kan det blive bøvlet.

Udgangspunktet: En almindelig dag fra Sinner, og han vinder komfortabelt.