Sæsonen er slut. I morgen siger jeg måske, at den starter igen, hvad ved jeg. For så begynder Davis Cup-slutspillet, som måske ikke er noget, så mange går op i længere, men alligevel, der er mange gode spillere med. Sinner er ikke med der, men Alcaraz er med.

Hvilket fører os ind på Sinner og Alcaraz, så det kan gå. Og det var jo lidt tanken med denne tekst. Det må jeg indrømme.

Hvis man på forhånd havde gættet, hvordan finalen i Turin i går ville blive, var det ikke præcis sådan, man havde gættet?

Alcaraz var klart bedre, end han havde været tidligere i løbet af ugen. Bare ikke helt god nok. Det var, som om afstanden fra det niveau, han havde holdt tidligere i ugen, op til det niveau, han nu var nødt til at være på, blev lidt for stor. Jeg tror, han havde haft brug for at varme op med at kæmpe i en anden kamp først, for at han skulle lykkes med at komme helt derop i går. Og nej, jeg laver ikke sjov. Jeg tror, det er svært for Alcaraz. Han er utroligt god til det, at justere sit niveau efter behovet. Møder han en, der er rigtig dårlig, så kan han indstille sig selv på Youtube-mode fuldstændigt. Det vil sige, lege rundt og forsøge at lave lidt flotte slag og flotte point. Så hvis han møder en, der er lidt bedre, så må han justere det der. Han må dreje det til at lægge lidt mere alvor i det. Ikke for meget, men lidt mere. Og når han møder Sinner, så er han nødt til fuldstændigt at slå den der Youtube-funktion fra, men det er sværere, end man skulle tro. Jeg synes, man til tider i går mærkede, at han ikke helt havde hovedet med sig hele tiden, Alcaraz. For man skal vide det her. Når han har mødt og slået Sinner i de allerstørste kampe, så har han tilmed været bedre end Sinner, hvad angår taktik og fokus. Sådan var det ikke rigtigt i går. I stedet var der en del sjusk, en del dårlige beslutninger fra Alcaraz, og så gik det ikke.

Sinner vandt på, at han er en professionel, hver dag, ikke kun udvalgte dage om året. Alcaraz er selvfølgelig også det i en vis udstrækning, men i den her type kampe bliver han generet af, at han ikke er lige så besat af at vinde så enkelt og effektivt som muligt, som Sinner er. Sinner var hundrede procent forberedt på denne kamp. Det var faktisk ikke Alcaraz. Han havde ikke spillet en rigtig kamp for ham siden US Open-finalen for to måneder siden, og så er det ikke helt enkelt bare at slå alt til igen. Jeg synes, han gjorde det godt, men igen, jeg tror, han havde haft brug for en forberedende kamp. Men sådan nogle findes jo ikke. Der findes ingen anden spiller, som Alcaraz kan træne på at fokusere imod, så at sige, for som jeg skrev i vores Facebook-gruppe Tennisen sent i går aftes. Er det ikke alligevel blevet lidt mærkeligt i tennissen nu?

For hvis man skal sammenligne med andre idrætsgrene. Hvor almindeligt er det egentlig, at to spillere bliver cirka dobbelt så gode som alle andre, uden at nogen andre, bare en lille smule, lykkes med at følge med i udviklingen? For det er sandheden. Zverev, Fritz, Rune, Ruud, Medvedev, Rublev, og alle de andre. Bemærk, jeg tog ikke visse spillere med i den der opremsning. For flere af de spillere, der var med i slutspillet her. De var med, fordi de spillere, som har lidt højere potentiale, snarere er blevet dårligere i den tid, hvor Sinner og Alcaraz har taget skridtet op på et nyt niveau, og det er det, der har gjort det. For erstatningerne, Felix, De Minaur, Musetti, Shelton og så videre. De er ikke engang gode nok til at kunne tage så mange større skridt. For de er egentlig, helt grundlæggende, ikke gode nok til at være udfordrerne bag de allerbedste.

Det spiller ingen rolle, hvilken sammenligning man laver. At to løbere på ski er to minutter bedre end alle andre hver gang i et løb. Eller at to sprintere er et halvt sekund hurtigere end alle andre på hundrede meter. Eller at to klubber spiller fem Champions League-finaler i træk mod hinanden, uden at være i nærheden af at være truet. Det findes ikke i andre sportsgrene, og i de andre sportsgrene, hvor det alligevel i nogen grad findes, der siger man uden undtagelse, at niveauet er lavt, dårligt i sporten. At det er derfor, det er så ujævnt. Og sådan er det desværre. Niveauet i tennissen er lidt for lavt samlet set lige nu. Men det bliver ligesom sminket over af, at vi har de to bedste spillere gennem tiderne. At have to tanker i hovedet samtidig er noget af det sværeste, der findes, men det er nok det, der skal til, for at man skal forstå tennissen lige nu. Sinner og Alcaraz er fantastiske, ja. Men så mærkeligt er det ikke. Spillet udvikler sig altid. At de andre ikke er bedre, det synes jeg derimod faktisk er direkte mærkeligt.

Hvordan var så kampen i går?

Rigtig god, god underholdning. Men det er vel også et problem ved, at de her to er så overlegne. Man vil altid sammenligne med de bedste kampe, de har spillet mod hinanden, og oppe på det niveau var gårsdagens kamp ikke.

Alcaraz er verdensetter. Sinner er verdens bedste tennisspiller lige nu. Men husk. Det var ikke en Grand Slam-turnering, det her. Alcaraz bliver nok favorit igen i finalen i Australian Open om et par måneder.

For det der skal vi jo tage med os. Ja, det er en kedelig pause på godt en måned i tennissen. Men der er kun to måneder til næste rigtige højdepunkt, Australian Open.

FIFA+ i TV og Live Stream