Man kan mene præcis, hvad man vil om præcis alting. Om hvordan denne udgave af VM måske på ingen måde er den mest retfærdige. Det seneste eksempel på det er, at Donald Trump tilsyneladende har ringet til sin ven Gianni Infantino og sørget for, at amerikanernes vigtige angriber Folarin Balogun har fået sin karantæne for det røde kort senest udskudt, helt uden grund. Ud over at det bare er blevet sådan, helt enkelt.
Men helt uanset eventuelle uretfærdigheder. Intet ser ud til at kunne røre et VM i fodbold, og et allerede underholdende mesterskab tog i nat endnu mere fart. Først og fremmest selvfølgelig med Norges fantastiske sejr over Brasilien. Hvor Erling Haaland forsøgte at score to gange, scorede to gange, og slog Brasilien med 2-1. Eller ja, 2-0 skal man måske sige, for det straffespark, som Brasilien fik i det, der rimeligvis burde have været i sidste sekund, kan nok også bogføres under den der uretfærdighed. Brasilien fik også, utroligt nok, chancen for at flytte spillet op én gang til, mange minutter efter at overtiden for længst var slut, men er man god nok, så kan man også råde bod på uretfærdigheden, og man må måske korrigere. Haaland havde ikke klaret det der selv. Målmanden Ørjan Nyland gik ud og greb Brasiliens sidste indlæg. Uden hans fantomkamp havde Norge ikke spillet kvartfinale mod England på lørdag. England, som senere på natten slog Mexico trods en tidlig udvisning til Jarell Quansah. Det bliver interessant at se, om han får samme behandling som Balogun. Måske ikke helt sandsynligt. Om ikke andet fordi Storbritannien vel knap nok har nogen premierminister på plads nu, som i teorien skulle kunne ringe til Infantino og plage.
Et fantastisk mesterskab, men det bedste er sandelig stadig tilbage. Næste kamp er Portugal mod Spanien fra Dallas, og apropos retfærdighed. Spørgsmålet er, hvordan man koger en algoritme sammen til et slutspil, der gør, at verdens nummer fem kan møde verdens nummer to i en ottendedelsfinale. Forklaringen er til dels selvfølgelig, at Portugal sluttede som nummer to i sin gruppe bag Colombia, hvor forudsætningerne for slutspillet er fastlagt på forhånd og ikke tager hensyn til, hvilke hold der slutter hvor i grupperne.
Portugal mod Spanien altså. Naboerne, som sjældent mødes, og som næsten altid spiller uafgjort. 10 kampe mellem dem i 2000-tallet, hvor de har vundet to hver, og resten, seks styk, er endt uafgjort. To møder i mesterskaber i 2000-tallet. Portugal vandt i gruppespillet ved EM 2004, mens Spanien vandt på straffespark i semifinalen ved EM 2012. I VM er det derimod altså første gang i moderne tid, at de mødes her i aften.
Det er storebror Spanien, der er favorit i aften. Ifølge spiludbydernes odds gives Spanien omkring 60% chance for at kvalificere sig mod 40% chance for Portugal.
Spørgsmålet er dog, om det der virkelig afspejler kvaliteten på holdene spiller for spiller? Tvivlsomt må man nok sige. Eller rettere sagt, slet ikke. Men der er en forskel. Spanien har en tendens til meget ofte at få det til at hænge sammen som hold. Portugal ikke altid på samme måde.
Men stiller man holdenes kæder op mod hinanden, så er det tæt, og måske endda med en svag fordel til Portugal.
Målmænd, Diogo Costa for Portugal og Unai Simon for Spanien. Helt lige, hvor det er interessant, at de har én ting til fælles: at de er blevet i mindre klubber, Porto og Athletic Bilbao, selv om der nok er rigtig mange storklubber, der gerne ville have købt dem.
Forsvar, på papiret svag fordel til Portugal med toppene Ruben Dias og Nuno Mendes. Men hvor Spanien måske samtidig føles lidt mere stabilt.
Defensiv midtbane, Vitinha og Joao Neves for Portugal, de samme spillere som styrer midtbanen i verdens bedste klubhold PSG. Rodri og Pedri for Spanien. Umuligt at afgøre, hvem der er stærkest der.
Offensiv midtbane, Bruno Fernandes, Rafa Leao og Pedro Neto formentlig for Portugal mod Lamine Yamal, Dani Olmo og Alex Baena for Spanien. Svært at vælge der også, må man sige.
Angriber, Cristiano Ronaldo mod Mikel Oyarzabal. Måske heller ikke helt let at vælge der.
Spiller for spiller, kæde for kæde, utroligt tæt, men igen: Spanien har en større tendens end Portugal til at være bedst, når det gælder, og muligvis afgør det også det her i aften.