Når den dobbelte asiatiske mester Qatar står over for Schweiz, som vel trods alt ikke helt kan ses som et europæisk tophold. Ja, hvordan går det så? Bedst i Asien mod god i Europa. Forskellen er alligevel stor, og spørgsmålet er måske også, om Qatar virkelig er bedst i Asien. Måske ikke, selv om man altså har vundet sit eget mesterskab to gange i træk. Schweiz gives i hvert fald omkring 80% vinderchance her, set ud fra oddsene, og med det er man VM’s hidtil klart største favorit.
Og det er vel måske ikke urimeligt. Sverige fik mærke den schweiziske stabilitet i kvalifikationen, og det er vel netop det, der er schweizernes ting. Man dummer sig sjældent, samtidig med at man måske ikke helt har spillermaterialet til at kunne finde på særligt meget mod de allerstørste.
Spillere at holde øje med i denne kamp så?
Det er vel en sandhed med modifikation det der måske. At Schweiz ikke skulle have spillermaterialet. Det har man, men de helt store stjerner mangler måske.
Anføreren Granit Xhaka er med som altid. Kun 33 år gammel faktisk, Xhaka. Han har nået en del. Forsvaret ledes af Manuel Akanji, som måske har en lidt nedadgående tendens i sin karriere, men stadig er rigtig god, og for bare nogle år siden blev han set som en af Europas hotteste midterforsvarere. Målet vogtes af Dortmunds faste målmand Gregor Kobel. Ingen Yann Sommer længere altså. Han har afsluttet sin landsholdskarriere. Findes Schweiz’ svaghed muligvis helt fremme? Apropos ikke at være alt for gammel, selv om man har været med længe. Breel Embolo var for snart 15 år siden et af verdens største talenter. Karrieren blev ikke helt det, mange troede, men han er stadig fast angriber i Schweiz. Scorer måske lidt for få mål, Embolo. Ikke en god egenskab for en angriber måske. Nottinghams offensive midtbanespiller Dan Ndoye er også en af de mere givne fremad for Schweiz.
Qatar så?
Svaghed eller styrke, det må man selv afgøre måske, men der er jo ingen mangel på penge i landet, hvilket gør, at spillerne bliver i den hjemlige liga. Muligvis ikke helt perfekt for udviklingen, men alligevel. 25 af 26 spillere i den qatariske trup spiller i netop qatariske klubber. Hvem er stjernen så? Det må nok blive Akram Afif, som har spillet ikke færre end 132 landskampe og scoret 40 mål i dem. Afif, som er svær at overse på banen. Han har nemlig et temmelig stort hår.
