"For mange hold". "Udvandet!". "Det bliver tilfældigt".
Alle tog fejl. For mange hold, ja, så havde man ikke villet se Kap Verde, eller hvad?
Udvandet? Ja, jeg har faktisk ikke hørt nogen klage over for meget VM-fodbold. Snarere tværtimod, en frustration over, at man er gået glip af kampe om natten.
Tilfældigt? Nå ja, det meste er lagt til rette for, at de fire lande, som var de fire favoritter til at vinde VM inden turneringen, kommer til at spille semifinale.
Der var ikke noget galt med dette mesterskab. Det blev snarere en enorm succes, og skal man pege på noget, blev det måske snarere lidt sværere for en svagere nation at nå rigtig langt med dette format med fem kampe i slutspillet, hvis man vil gå hele vejen.
For i går aftes spillede det ingen rolle, hvor meget feinschmeckerne havde kæmpet for at fremstille Marokko som en af de helt store nu. Da de til sidst stod over for maksimalt hård modstand, var de helt uden chance, og jo, den der følelse, som nok alle havde under kampen. Forsøgte de overhovedet at score? Den holdt stik. Marokko samlede i løbet af kampen 0,1 forventet mål sammen. For at man skal fortjene et mål, skal man op på ét. De var altså på 0,1, og jeg ved ikke, det må være en sammenlægning af de gange, de nærmede sig Frankrigs mål, måske. Alternativt at Dayot Upamecanos mislykkede clearing, som i teorien kunne være gået i eget mål, fik en vis værdi. Kort sagt var det spil mod ét mål, Frankrig skrabede næsten fire forventede mål sammen ifølge statistikken, og som sagt. Måske var det, der mest kom ud af VM's nye format, til sidst, at det blev sværere for en svagere nation at nå semifinalen. For at undgå de allerbedste i tre slutspilskampe, det kræver meget.
Det var noget af en indledning. Men nu skal vi tale om aftenens anden semifinale. Spanien mod Belgien. To europæiske giganter de seneste 10 år. Men aftenens kamp har en klar favorit, og den hedder Spanien.
For selv om Belgien spillede en god kamp mod USA senest, var USA i dette mesterskab måske lidt af en lightversion af Marokko. Et hold, som mange eksperter gerne har villet tale op, men som set på spillerne måske ikke var så frygtelig godt. USA blev afsløret, da modstanden for alvor blev stærk mod Belgien. Præcis som Marokko blev det i går aftes.
Nu ender Belgien i lidt den samme situation, om end ikke lige så tydeligt. Men her i aften møder man for første gang under mesterskabet en virkelig stærk modstander. Spørgsmålet er, hvordan man vil klare det. Helt okay, naturligvis, men Spanien ser virkelig meget tungere ud.
Det, der alligevel i nogen grad taler for, at belgierne har chancen, er, at deres offensiv kan måle sig med Spaniens. Kevin De Bruyne, Jeremy Doku, Leandro Trossard, Charles De Ketelaere og så Romelu Lukaku fra bænken selvfølgelig. Det er stærkt og kunne blive et problem for Belgien.
Men spørgsmålet er, hvordan Belgien skal stå imod defensivt. Måske især efter at Amadou Onana beskadigede korsbåndet senest og er ude af kampen. Belgiens vigtigste defensive midtbanespiller og måske samlet set vigtigste spiller defensivt. Ikke at forveksle med deres bedste spiller defensivt. Det er naturligvis målmanden Thibaut Courtois.
De vil blive udsat for pres defensivt i dag, Belgien, og spørgsmålet er, om deres noget svagere defensive midtbane og forsvar virkelig vil kunne stå imod Lamine Yamal og hans venner fremme, hvor Spanien har rigtig meget at vælge imellem. Også Spaniens defensive midtbane med Rodri og Pedri burde kunne være overlegen her i aften.
Kampen spilles i Los Angeles, og Spanien gives tæt på 75 % chance for at kvalificere sig til semifinalen. Hvor man i så fald vil møde naboen mod nord, Frankrig.
